Showing posts with label scrummaster. Show all posts
Showing posts with label scrummaster. Show all posts

Saturday, August 1, 2009

ScrumMaster Certificeringskursus i Manila, Filippinerne i september

Codelean afholder endnu et ScrumMaster Certificeringskursus i Manila, Filippinerne. Kurset finder sted på det 5-stjernede hotel Dusit Nikko i Makati d. 3-4. september, 2009.

ScrumMaster Certificeringskurset afholdes i samarbejde med den internationalt anerkendte Scrum instruktør Bas Vodde, og kursisterne vil under kurset kunne nyde godt af hans erfaring med anvendelse af Scrum til gennemførelse af it-projekter hos en lang række internationale virksomheder.

Deltagerne bliver certificeret som ScrumMaster ved deltagelse i kurset.

Kursusprisen er PHP 50.000 per deltager (svarer til ca. 5.500 danske kroner).


Besøg Codelean og læs mere om offshore webudvikling

Tuesday, March 24, 2009

Brug for en eller flere .NET udviklere ?

Hvis jeres virksomhed står med et behov for at tilknytte en eller flere .NET udviklere, så skulle I overveje at se nærmere på at tilknytte disse .NET udviklere offshore i samarbejde med Codelean.

Dansk tryghed i offshore outsourcing
Codelean er en danskejet og -ledet virksomhed med kontor i København og offshore udviklingscenter placeret i det særdeles attraktive lavomkostningsland Filippinerne. Codelean er etableret af 3 erfarne, danske erhvervsfolk med en baggrund fra den danske it-branche og dermed en dyb indsigt i, hvilke krav danske virksomheder stiller til it-leverandører med hensyn til effektivitet, forretningsforståelse, leverancesikkerhed med videre.

Agile softwareudvikling med fokus på .NET platformen
I Codelean arbejder vi med den agile udviklingsmetode Scrum, og rent teknologisk har vi valgt at fokusere på vores speciale, .NET platformen. Scrum er en glimrende projektledelsesmetode, der sørger for, at der bliver sat fokus på de forretningsmæssige prioriteter i et it-projekt og samtidig giver kunden hyppige, brugbare leverancer ved afslutning af hver sprint (fase). Ydermere har Scrum som en agile metode den gode egenskab, at det rigeligt er muligt at tilføje, fjerne eller omprioritere forretningskrav undervejs i et projektforløb, hvilket går særdeles godt i harmoni med den konkurrenceprægede virkelighed, som de fleste virksomheder befinder sig i, og som netop stiller krav om at kunne reagere hurtigt på ændringer i markedet.

Codelean har udover sit fokus på Scrum også et skarpt fokus på, hvordan et professionelt it-udviklingsmiljø kan gå ind og understøtte forretningsmål om kvalitet og produktivitet. Således arbejder vi eksempelvis med Continuous Integration og delte værktøjer til bug tracking, projektstyring med videre. Continuous Integration er et særligt interessant middel til at opnå en utrolig høj kvalitet i programmeringen, idet Continuous Integration eksempelvis indbefatter daglig, automatisk kontrol af, hvorvidt kodestandarder med videre overholdes. Dermed kan vi i kundeprojekter på daglig basis hurtigt identificere fejl i udviklernes kode, som så kan blive rettet med det samme i stedet for at skulle vente, indtil kunden opdager fejlen i forbindelse med et testforløb. Continuous Integration betyder, at vi simpelthen kan garantere, at vores softwareapplikationer og webløsninger er stort set 100% fri for banale programmeringsfejl, og samtidig kan vi garantere, at kildekoden er velstruktureret og dermed nemmere at vedligeholde.

Et team af .NET udviklere
Hos Codelean tilbyder vi virksomheder inden for alle brancher enten at gennemføre .NET projekter, hvor vi tager projektansvaret, eller at etablere et dedikeret team af .NET udviklere, der arbejder offshore hos Codelean med løsning af udviklingsopgaver for kundens egen it-afdeling i Danmark. I begge modeller kan Codelean tilbyde at bidrage med at stille nødvendig infrastruktur og daglig dansk ledelse til rådighed for kunden.

Når vi arbejder med .NET projekter, tager vi udgangspunkt i kundens forretningsmæssige krav og sørger for udarbejdelse af en såkaldt Product Backlog (specifikation af forretningskrav) i tæt samarbejde med den produktansvarlige hos kunden. Når Product Backlog er klar, kan vi estimere de features, som den beskriver, og dermed komme frem til et prisoverslag for projektet. Projektet bliver herefter realiseret i en serie af Sprints (projektfaser), der har en varighed på 2-4 uger og altid afsluttes med et operationelt produkt. Hver Sprint reviewes med henblik på at optimere arbejdsformen i de efterfølgende Sprints, og dermed opnår kunden et virkelig godt indblik i teamets resultater og produktivitet i modsætning til vandfalds-projekter, hvor man som kunde typisk først til sidst i forløbet opdager eventuelle problemer.



Hvis en kunde ønsker at etablere et dedikeret team af .NET udviklere, kan kunden drage fordel af, at Codelean allerede har kontorfacilitet og infrastruktur på plads, og derudover har vi en meget moden proces for rekruttering og interview af kandidater, der sikrer, at vi får sammensat et team af .NET udviklere med de rette kompetencer i forhold til kundens behov. Herudover bistår Codelean med at få teamet op at køre og kan også tilbyde at tage den daglige teamledelse.

Hvorfor vælge Codelean og Filippinerne?
I dag er det ikke så meget spørgsmålet om, hvorvidt man skal vælge outsourcing af it-udvikling i større eller mindre grad, men snarere hvilken leverandør man skal vælge og i hvilket lavomkostningsland. Der er mange lande at vælge mellem, og det skorter heller ikke på fascinerende begreber som offshore, nearshore, dualshore, rightshore osv. I sidste ende handler det om at få udviklet noget fremragende software eller en genial webløsning, og det opnår man bedst, når man får etableret et godt og positivt samarbejde med en it-leverandør, hvor kommunikationen flyder og løfterne bliver indfriet.

Hos Codelean sætter vi en ære (floskel), men jo det er vigtigt for os at få etableret gode samarbejder med vores kunder, og i sidste ende er det ikke interessant for os at drive en forretning, hvis kunden ikke er tilfreds og opnår de resultater, som kunden søger at opnå med de softwareapplikationer og webløsninger, som vi udvikler i kundeprojekterne.

Der findes som nævnt mange offshore lande at vælge imellem, og der er ikke nogen gylden formel for at vælge det rigtige land. Vi tror naturligvis qua vores placering, at Filippinerne er et rigtigt godt bud på et offshore land på trods af den fysiske afstand mellem Europa og Filippinerne, idet den fysiske afstand så rigeligt opvejes af den langt kortere kulturelle afstand som følge af, at Filippinerne i ca. 300 år var under spansk herredømme, sidenhen under amerikansk ledelse og i øvrigt er et kristent land, hvor alle veluddannede taler og skriver engelsk på højt niveau. Herudover har Filippinerne forstået vigtigheden af uddannelse, og der bliver i disse år udklækket tusindvis af talentfulde nye kandidater inden for forskellige it-retninger.

Lad det komme an på en prøve
Men det er jo nemt at sidde her og blogge om alle vores fortræffeligheder :-), og det vigtige for nuværende og fremtidige kunder hos Codelean er jo, at it-projekterne realiseres inden for aftalt budget og tid samt at offshore teamet møder op hver dag og leverer en solid indsats.

Såfremt I står med et .NET projekt, så vil vi glæde os til at se nærmere på de forretningsmæssige krav og bidrage vores del til at skabe succes med jeres it-projekt.

Læs mere om os på http://www.codelean.com/ eller skriv til os på info@codelean.com. I er også velkommen til at ringe til os på 36 96 47 66 eller via Skype på codelean.office.

Sunday, March 15, 2009

Codelean igangsætter Agile Philippines

Codelean ønsker at styrke den filippinske it-branches fokus på agile softwareudvikling og har derfor etableret Agile Philippines (http://www.agile.ph/). Agile.ph er i første omgang et forum, hvor alle med interesse i agile udviklingsmetoder og -værktøjer kan melde sig ind og deltage i diskussioner samt holde sig opdateret omkring relevante events.

Som det første "agile" initiativ har Agile Philippines arrangeret det første ScrumMaster certificeringskursus i Filippinerne. Kurset afholdes d. 14-15. april, 2009 af den hollandske instruktør Bas Vodde (læs hans profil på Scrum Alliance).

Læs hele nyheden på vores engelske blog: http://codelean-int.blogspot.com/2009/04/codelean-inc-founds-agile-philippines.html



Om Codelean
Codelean er en danskejet it-virksomhed med hovedkontor i København og offshore udviklingscenter i Manila, Filippinerne. Codelean er specialister i agile software- og webudvikling på .NET platformen.

Besøg Codelean på http://www.codelean.com/

Wednesday, September 10, 2008

Vi bruger Scrum hos CodeLean – men hvad er nu Scrum for noget?

Scrum er et rammeværk, der understøtter planlægning og eksekvering af iterative udviklingsprojekter, hvor effektive teams med udgangspunkt i en forretningsorienteret produktvision er i stand til at levere kvalitet på kortere tid, end det normalt er muligt med traditionelle udviklingsmetoder. Samtidig understøtter Scrum håndtering af en dynamisk verden, hvor nye forretningskrav løbende kommer til.

Et Scrum projekt tager udgangspunkt i en produktvision
Et Scrum projekt tager typisk sit udspring i en ikke-teknisk produktvision. Produktvisionen ”ejes” af Produktejeren (Product Owner) og det er dennes opgave at formulere en Product Backlog, der indeholder kravene til det produkt eller system, som skal udvikles for at realisere forretningens vision. De enkelte krav skal prioriteres i Product Backlog i henhold til den forretningsværdi, som de kan tilføre forretningen, og således sikres det, at udviklerne hele tiden fokuserer på at levere den funktionalitet, som det bedst kan betale sig at udvikle. Product Backlog er i modsætning til de traditionelle kravspecifikationer et levende dokument, som Product Owner hele tiden skal holde opdateret i takt med, at forretningssiden identificerer nye krav til produktet eller systemet. Kravene i Product Backlog nedbrydes i såkaldte User Stories (beklager alle de engelske ord, men der findes ikke rigtig gode danske termer for disse begreber). En User
Story er en kort specifikation af det enkelte krav formuleret i få almindelige sætninger og kunne f.eks. se sådan her ud:

Ny bruger registrerer sig
Når en ny bruger registrerer sig, skal brugeren angive et ønsket brugernavn og password

Fra Product Backlog til konkret produkt

Når Product Owner er på plads med en Product Backlog, der understøtter forretningens visioner, er tiden kommet til at igangsætte selve udviklingsprojektet. Lad os lige se på en simpel oversigtstegning, der viser forløbet, og så forklarer vi bagefter de enkelte leverancer og roller m.v.




Med udgangspunkt i Product Backlog defineres et antal Sprints hver af en varighed på 2-4 uger. Reglen er, at hver eneste Sprint skal resultere i et produkt, der kunne sættes i drift, såfremt forretningen måtte ønske det. Dvs. at en Sprint skal levere et færdigt produkt uden væsentlige fejl og mangler samt med den nødvendige dokumentation. Det lyder lidt flot, og i praksis må man jo nok bryde sammen og tilstå, at de helt indledende Sprints ofte benyttes til at realisere eksempelvis en grundarkitektur, som efterfølgende Sprints kan bygge videre på, og man ville jo ikke sende en grundarkitektur på markedet. Men det skal forstås således, at en Sprint skal producere et færdigt produkt sat i forhold til det efterfølgende forløb, hvilket eksempelvis kunne betyde, at man ikke skal levere en ”hullet” og dårligt dokumenteret arkitektur, som de efterfølgende Sprints så skal bruge ualmindelige tider på at rydde op i.

Omfanget af en Sprint defineres i en Sprint Backlog, som er en delmængde af Product Backlog. Sprint Backlog indeholder således et antal forretningskrav, som Scrum teamet nedbryder i en række aktiviteter, som skal til for at realisere det pågældende krav. Det er en regel, at en enkelt aktivitet ikke må tage længere end 16 timer, og hvis den gør, skal den nedbrydes i flere aktiviteter. Herudover er det et grundprincip, at man ikke tildeler aktiviteter til teammedlemmerne, men i stedet for er det de enkelte medlemmer af teamet, der melder sig på banen og vælger aktiviteter. Dette sikrer en højere grad at motivation.

Hvordan foregår en Sprint?

En Sprint har som tidligere nævnt en varighed af 2-4 uger, og det arbejde, som skal udføres i Sprinten, er indeholdt i en Sprint Backlog. Et Sprint team består typisk af 5-9 personer, og teamet skal dække alle de kompetencer, som er nødvendige for at udføre de forestående opgaver.

Teamet mødes hver dag til det daglige Scrum møde, der har en varighed af blot 15 minutter. Dette møde har kun 3 faste punkter på agendaen, idet hvert team-medlem redegør for følgende:

· Hvad er nået siden sidste Scrum møde?

· Hvad skal der arbejdes med i dag?

· Hvilke forhindringer er der for at udføre de igangværende opgaver?

Det er kun team-medlemmerne, der har taleret ved disse møder, hvilket skyldes, at de ikke skal udvikle sig til diskussionsklubber, som kan risikere at føre til, at fokus bliver drejet. Hvis der opstår emner i løbet af mødet, som er relevante at diskutere yderligere, så skal de tages efterfølgende af de parter, som de involverer.

Scrum teamet opdaterer hver dag Sprint Backlog, således at der konstant foreligger et opdateret overblik over status og fremdrift. Det fulde overblik kan man få ved at kigge på det såkaldt Burn-down Chart, der viser det akkumulerede udestående arbejde på daglig basis.

Sprint Review

Når en Sprint er gennemført, afholdes der et Sprint Review, hvor teamet præsenterer det produkt, som er blevet bygget i løbet af Sprinten. Product Owner (kunden) er målgruppen for dette Sprint Review, og denne har til opgave at indsamle feedback fra alle mht., hvad der kan forbedres ved det, som er blevet konstrueret. Hvis der fremkommer gode ideer til selve produktet, er det også Product Owners opgave at opdatere Product Backlog med disse.

Et Sprint Review varer typisk ikke mere end 2 timer og holdes i en ganske uformel atmosfære. Ofte kan det være en ide at definere et sæt regler for sine Sprint Review møder, f.eks. at man ikke skal forberede lange, kedelige PowerPoint-præsentationer osv.

ScrumMaster

ScrumMasteren var vi lige ved at glemme. ScrumMasteren har en særdeles vigtig rolle i et Scrum projekt, idet han/hun dels forestår det daglige Scrum møde, og dels har til opgave at sikre, at teamet overholder Scrum spillereglerne igennem hele udviklingsforløbet. Samtidig er det ScrumMasterens opgave at eliminere de forhindringer, som teamet i forbindelse med de daglige Scrum møder påpeger som stående i vejen for udførelsen af deres aktiviteter, og endelig har ScrumMasteren den særdeles vigtige opgave at skulle skærme (beskytte) teamet fra udefrakommende forstyrrelser.

Hvis I vil vide mere?

Hvis Scrum er noget, som kunne være interessant for jeres produktudvikling, eller hvis I blot er interesserede i at høre nærmere om fordelene ved at udvikle i henhold til Scrum, så er I meget velkommen til at kigge forbi CodeLean’s hjemmeside på http://www.codelean.com/, hvor I kan finde vores kontaktoplysninger og i øvrigt læse lidt mere om vores virksomhed.